Servicehunde er ikke kæledyr

Servicehunde er ikke kæledyr

I’m not here for your entertainment!

Langt de fleste af os tænker ikke nærmere over det, når vi handler ind. Indkøbsturen er glemt lige så hurtigt som varerne bliver lagt i kurven. Undtaget er gruppen af individer som forbereder deres mindste skridt i det offentlige rum ned til mindste detalje. Forestil dig, at en simpel indkøbstur i Bilka pludselig tager magten over dit liv. Der er ingen veje ud. Du er omringet af fremmede mennesker, du hellere så dig frabedt – og panikken breder sig fra et sted i mellemgulvet til resten af kroppen. Et angstanfald er under opsejling, men du kan ikke komme væk. Du er fanget.

Busture og indkøb er aktiviter, som Sebastian og Silje frygter per definition. Det er ALTID indbefattet af angst og nervøsitet – faktisk hver eneste gang. Det er angstprovokerende og bliver aldrig naturligt, som for de fleste andre.

”Det første jeg altid gør, når jeg er ude er, at jeg scanner omgivelser for alle udgange”, fortæller Sebastian.

Det er det første. Jeg tænker ikke over det. Jeg kigger i alle retninger. Hvor kan jeg lettest komme ud? Nogle gange er det så slemt, at jeg ikke kan gå ud alene.Hvis du så forestiller dig, at oveni angsten for at få et angstanfald, når du netop er ude og handle ind i Bilka, er der en lurende høj risiko for at du møder vrede folk – eller folk, der bare synes de altid er i deres ret til at sætte spørgsmålstegn til vores tilstedeværelse, når de ser os med hund i fx supermarkedet.

Når man lider af angst, så er det utrolig svært også at skulle stå og forsvare sig selv og sit handicap ude i det offentlige rum. Igen og igen. Den seneste bemærkning i rækken af ubehageligheder som Sebastian husker, var en ca. 30-årig vred mand, som udbryder: ”Hallo, du ser da ikke blind ud.”

Det er altid med en anklagende mine, at hunde ikke har noget at gøre inde i butikker, pointerer Sebastian. Det andet scenarie, som lige så ofte udspiller sig, er personen som bare går hen og klapper din servicehund uden at have fået lov: ”Nej hvor er den sød, din hund” – klap klap – helt uden at respektere hverken skilt, hund eller os.

Der er også mange, der som bare spørger og spørger: ”Nå, hvor har du den (hund, red) fra? Er det virkelig din?” I spørgsmålet ligger der ofte undertoner af: Er det virkelig nødvendigt for dig at have en trænet hund – kan du ikke bare få en handicap-medhjælper i stedet?

Silje lader forstå at den bemærkning ikke alene er ekstrem ufølsom, men også respektløs, for hvem ville finde på at stille spørgsmålstegn til en blind mands stok eller hund for den sags skyld. Ingen ville heller finde på at smide en handicappet ud af hans kørestol eller spørge ham, hvor han havde sin kørestol fra, påpeger Sebastian. Nogle dage er så svære at man ikke engang har lyst til at gå ud mere, siger Silje, og tilføjer at hun bare gerne vil have lov til at være der- ligesom alle andre.

”Vi har ikke noget synligt handicap og det er nok vores største handicap”, tilføjer Sebastian alvorligt.

Det er derfor, at det er så svært at forstå, at for os er en servicehund ikke bare et kæledyr. Det har en særlig livsvigtig funktion, som vi er livsafhængige af, for at kunne leve et liv – ligesom alle andre – som alligevel ikke er som alle andres’. Derudover er det vores bedste ven, men vi er afhængige af både den livsvigtige servicefunktion, de yder -udover trygheden.

Hvad skal der til?

Alle servicemedarbejdere, herunder personale i supermarkeder, forretninger og buschauffører mv. skal bare oplæres i at servicehunde har ret til at være på offentlige steder. Det har hjulpet, at der har været en række udsendelser i fjernsynet om servicehunde. Men der skal endnu mere bevågenhed, hvis det skal være lettere for os brugere at gebærde os med hund, påpeger Sebastian.

Sebastian foreslår fx, at butikker kunne have et klistermærke på butikken som hilser servicehunde velkomne. ”Stod jeg her og nu og skulle vælge mellem to butikker, hvor den kun ene havde klistermærke, ved jeg godt hvilken, jeg ville vælge.”

Baggrund:

Det unge par Sebastian og Silje har servicehunden Bella som blev tildelt for kun et års tid siden. Det var egentlig Sebastian som ansøgte om servicehund i sin tid, men da både Sebastian og Silje lider af angst, er Bella blevet deres fælles anker og delehund – og det fungerer fint. Det er dog Sebastian, der bruger hende mest. 

”Vi vidste ikke om det egentlig var tilladt at dele hende på den måde. Og jeg ved, at nogle hunde ikke kan finde ud af at have flere at adlyde. Men Bella kan godt finde ud af, også at passe på mig, siger Silje. Sebastian fortæller, at de fik Bella sent.

Normalt får man sin servicehund, når de er omkring et år, men Bella var ældre, da Bella’s match viste sig ikke at fungere. Bella mistrivedes. Hun var blevet både meget overvægtig og uligevægtig, og derfor fandt Servicehunde-foreningen et nyt match til Bella, nemlig Sebastian.

Hvordan trænes en servicehund?

Servicehunde er forskellige og de trænes i forhold til forskellige behov, siger Sebastian. Han lader os forstå, at Bella er blevet trænet i en række konkrete fysiske mærke-øvelser som er målrettet personer med meget angst. De øvelser skal berolige os og give os tryghed, supplerer Silje. Silje fortæller, at Bella har lært at trykke sin snude på forskellige måder. Hun kan fx hoppe op og ”boope” sin snude mod vores hånd, hvis vi rækker den op. Bella har også lært at lægge sit hoved i vores skød eller op på armen, hvilket kan dæmpe, hvis der er angst under opsejling, fortæller hun. ”Hvis en af os får et angstanfald, så gør hun, hopper rundt eller laver tricks, så vi skal synes hun er dygtig. Hvis vi er kede af det, springer hun rundt eller hopper op på en stor sten og sætter sig. Hun kan også bare lægge sig ved siden af os eller ovenpå os for nærhed og tryghed”.

Når vi er ude og handle ind, ”dækker hun os af”, siger Sebastian, og uddyber at det kan være meget intimiderende, hvis folk kommer for tæt på, når man lider af angst. Det har dog ikke været så stort et problem her under Corona’en, griner han. Bella går simpelthen ind foran- eller bagved, for at skabe den distance til andre, som gør at vi kan trække vejret igen, siger Sebastian. Eller Bella går i en cirkel rundt om os – igen for at skabe tryghed og nærhed. Ifølge Silje, så kan Bella også dække af, hvis hun fx lige skal hente noget i en kølemontre. Mange servicehunde er også trænet til at finde alle udgange som det første. ”Ingen af os skal ind et sted, hvis ikke vi ved hvordan vi kan komme ud.” Sådan er det bare”, siger de begge to samstemmende.

Silje husker tilbage på nogle af de busture, der har været absolut frygtelige for hende. ”Proppede busser er det værste. Her hjælper Bella ved at lægge sit hoved op på skødet og kan faktisk forhindre et angstanfald, fordi jeg på den måde glemmer, hvad der sker omkring mig.”

Sebastian og Silje gør meget ud af at understrege, at træningen af en servicehund aldrig holder op. Man får ikke bare en servicehund udleveret – og så er den prut slået. Det indlærte skal vedligeholdes hver eneste dag, og man skelner kraftigt mellem fritid og arbejde. ”Bella er på arbejde, hver eneste gang vi er ude og handle ind eller når vi hopper op i bussen. Her skal hun være opmærksom og fokuseret uden at blive distraheret. Hun skal holde øje for os – samtidig med at hun skal holde os trygge. Det er meget krævende, og der skal utrolig lidt til at hylde en servicehund ud af den. Hvis en fremmed går hen og klapper den eller snakker til den, skal vi bruge store kræfter på at bringe hendes opmærksomhed tilbage”. Udover at det også er synd for hunden, pointerer Sebastian.

Og det er utrolig svært, erkende Silje, for der kan også være nære familiemedlemmer, som ikke helt forstår det. Silje mindes især en uges ferie, hvor det gik lettere galt. ”Min familie passede Bella, men da hun kom tilbage var hun forvirret og ufokuseret. Hun kunne hverken holde fokus på os eller gå pænt længere. Hun gik og gloede og snusede til alle mulige ting – og gik sågar hen til fremmede, hvilket hun ikke må, når hun er på arbejde. Så vi skulle bruge meget energi på at få hende tilbage i rytmen igen”. Så lidt skal der til, pointerer Silje.

5 bønner fra servicehundens ejer:

  • Gå aldrig hen til en servicehund- de er altid på arbejde, når du spotter en
  • Du må meget gerne udvise venlighed, men respekter at ejere med servicehunde har brug for at kunne handle ind i fred uden at skulle besvare spørgsmål
  • Giv aldrig servicehunde (eller andre hunde) godbidder/mad
  • Snak aldrig til en servicehund – de er på job og udfører en livsvigtig funktion
  • Respekter altid servicehundes skilt – handicaps kan også være usynlige

Er servicehunde i supermarkeder uhygiejnisk?

Det er et spørgsmål, der ikke kan besvares entydigt, men det er vanskeligt at forestille sig, at en hund skulle have flere bakterier på sig end, hvad der findes under skosåler eller på fingre som rører ved varer.

Af: Shaila Ann Sigsgaard

Måske vil du også synes om…

Fascineret af ulvehund

Fascineret af ulvehund

Historien om ulvehunden Yela er en usædvanlig fortælling om dyb fascination for en type hund som mange...