Seje Winnie og Data deltager i K9 Biathlon

Fotos: Tails of Ragno.

Winnie er en af de ganske få hundetrænere i verden som både er blind – og muligvis også en af de bedste af slagsen. Hun besluttede sig for ganske tidligt i livet, at hun kunne præcis det, hun satte sig for. Søndag den 4. juni skal Winnie løbe 4 km K9 Biathlon forhindringsløb med sin hvide 9-årige schæferhund Data – samt hjælper Jonas. 

Ja, du læste korrekt. Blind deltager i forhindringsløb! Dig og Hund har interviewet Winnie forud for løbet. 

-Jeg glæder mig til løbet. Jeg skal løbe med min hund Data og uundværlige Jonas, som skal hjælpe mig over forhindringerne. 

God fysisk form

Winnie har overhovedet ikke trænet specielt op til løbet som sådan, bedyrer hun, men hun går rigtig mange kilometer hver eneste dag. Det gør, at hun at både hun og Data er i en rigtig god grundform. Desuden danser hun flere gange om ugen, så grundkondien fejler bestemt ikke noget. 

-Jeg løbetræner ikke, men jeg går jo henved 10-15 km om dagen, så rent fysisk kan jeg godt, griner Winnie. 

Sidst Winnie, Data og Jonas deltog i et K9 Biathlon forhindringsløb var i 2021. Hun husker tilbage på løbet som virkelig sjovt, men også hårdt. Hendes hjælper Jonas skal agere Winnies øjne over forhindringer, og han er helt uundværlig, pointerer Winnie. 

-Det er helt modsat, for her skal Data jo over forhindringerne, hvor han til dagligt har lært, at han skal føre mig sikkert udenom. Jeg slipper ham, så han får fri snor, og derved ved han, hvad han skal. 

Selvfølgelig giver det et par ekstra udfordringer som andre løbere ikke har, men skidt pyt med det, smiler Winnie. 

Det er jo normalt forhindringer, man som blind styrer udenom, og derfor man netop har en førerhund. Det er lidt modsætningsfyldt her, men det er ikke nogen udfordring Winnie lader sig begrænse af. Samspillet med hunden er fantastisk, siger Winnie, og tilføjer at Data synes, det er megaskægt. Han ved præcis, at nu skal der ske noget helt andet. Han bliver 9 år i år, og har været en fantastisk førerhund. Men nu skal han snart på pension, siger Winnie. 

-Jeg er i gang med at træne hans efterfølger, når Data skal nyde sit otium. 

På hans ældre dage er Data begyndt at reagere lidt på uvante omgivelser og lyde på en anden måde, fortæller Winnie. Når hun fx står af på en fremmed banegård, kan han blive utryg overfor nye lyde etc. 

-Det er begyndt at gå i Data, og det er synd for ham. Så han vil blive brugt primært herhjemme fremover, så han stadig har et job. For han vil jo rigtig gerne arbejde.

Info:

Da Winnie var 24 år, fik hun sin første førerhund, og siden den dag, har hunde fyldt hele Winnies liv og er hendes store passion. Winnie blev født med svækket syn, men i dag er hun fuldstændig blind. Det er dog ikke nogen som helst hindring for Winnie, men snarere en udfordring. Winnie har udover familie og tre børn, egenhændigt uddannet et godt stykke over 20 førerhunde. Førerhunde som ikke mindst skal igennem et meget krævende program, for at bestå deres prøve. 

Måske vil du også synes om…

Væggelus allevegne!

Væggelus allevegne!

Betina Hansen har travlt og hun er allerede ret overbevist om at hun...

Vil din hund snakke?

Vil din hund snakke?

Du går en dejlig tur med din hund. Vejret er godt, og du nyder den friske luft. Nu kommer der en anden...

Kære Brevkasse 

Kære Brevkasse 

Hej Dyrlæge, min hund kurrer hen af gulvet, og jeg ved udmærket, at det er hendes analkirtler, der skal...