Hvordan påvirker klimaændringer vores hunde?

Flåt

TEMA

Hvordan ser fremtiden ud?

De færreste af os tænker nok ret meget over, hvordan klimaforandringer påvirker vores firbenede. En verden uden hunde ER uvirkelig, men ikke desto mindre vil vores bedste kammerat uundgåeligt lide under øgede temperaturændringer før eller siden. 

Medierne fokuserer mest på relationen mellem menneske og varmere temperaturer – og på de dyrearter, som er mest truede lige nu og her.

2020 var klodens ubetingede varmeste år nogensinde målt i historien. Så jorden er i gennemsnit blevet 1,2 grader varmere siden slutningen af 1800-tallet. Så vores seneste sommer var den varmeste af sin slags siden man konsistent begyndte at måle for 140 år siden. De sidste 7 år har været de varmeste registreret nogensinde.

Ekstremt vejr

Skovbrande, oversvømmelser, massiv regn, tørke og kraftige storme. Vi ved hvordan øgede temperaturer øger risikoen for katastrofale naturødelæggelser. Vi ved også fra de steder på kloden, som oplever naturkatastrofer, at kæledyr ofte bliver forladt og opgivet af deres ejere uden at det nødvendigvis er hverken dårlig økonomi eller efter ejers ønske.

Oversvømmelserne i Houston, Texas i USA, 2017, viste at et kæmpe antal af dyr blev opgivet eller fandt nye ejere.

Vi får også mere voldsomt og mere ødelæggende vejr. Det vil, ifølge ledende klimaforskere, også blive en normal hverdag for os på de nordligere himmelstrøg. Vi har oplevet markant tørke i Danmark i 2018 og vi oplever muddersæsonen som en lang årstidssæson hvert år. Dette vil naturligvis påvirke os mennesker såvel som hunde.

Hvordan påvirker varme hunden helt konkret?

Hunde regulerer kropsvarmen ved hjælp af vejrtrækning, som på den måde frigiver varmen og bytter den med koldere luft. Men hunde kan faktisk kun regulere deres kropstemperatur når lufttemperaturen er under cirka 30 grader, før de er voldsomt påvirkede og udsatte for hedeslag.

Med stigende temperaturer globalt vil mange hunde lide, da de ikke kan være ude i varmen i længere perioder og hundeejere vil skulle holde høje med dem selv for kortere ture.

Beton og asfalt tiltrækker som bekendt varmen som bliver brændende varme for hunde. Når hunde brænder poterne, tager det lang tid før de kommer sig. Hunde sveder gennem deres poter, men ved at puste cirkulerer de den nødvendige luft gennem deres krop for at køle ned.

I meget varmt vejr og med brændte poter er de ikke i stand til at udføre nogen af delene.

Sådanne ekstreme temperaturer ligger måske ikke og lurer lige om hjørnet for os, men vi får fugtigere vejr med de varmere temperaturer.

Sæsonen mellem sidste vinterfrost til første efterårsfrost er beviseligt blevet længere, hvilket betyder at pollenallergi-sæsonen også er forlænget. Det kombineret med milde vintre betyder grobund for lopper og flåter – ja faktisk hele året rundt.

Fremtiden med hund

Dig og Hund og interviewet et par af verdens førende forskere indenfor flåtforskning, nemlig amerikanske Brian Herrin fra Kansas State College of Veterinary medicine og danske Lene Jung Kjær fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på KU.

For nogle år siden var den danske forsker Lene Jung Kjær mfl. fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på KU med til at lave et komplet flåtlandkort over hele Skandinavien via kunstig intelligens og satellitdata over forskellige klimaparametre.

Man finder i dag, i modsætning til få årtier siden, flåter mindre end 115 km fra polarcirklen. Det er et vigtigt værktøj for os hundeejere, at vi kan få et overblik over, hvor sandsynligheden for at finde flåter er størst, samt hvilke arter, når man planlægger lange gåture og camping med hunden.

Hvad vil flåter betyde for os i de kommende år?

I Skandinavien, forklarer Lene Jung Kjær, er den mest almindelige flåtart skovflåten (Ixodes ricinus), og Skandinavien udgør det mest nordlige grænse for denne art.

Inden for de sidste årtier har vi set, at skovflåterne rykker nordpå i Skandinavien – især Norge og Sverige. Dog bor der færre mennesker – og dermed færre hunde – længere mod nord i disse lande, så der vil procentvis ikke være mange flere mennesker, der udsættes for flåter ved en yderligere udbredelse nordpå.

I Danmark findes skovflåter allerede næsten overalt, så yderligere udbredelse her vil være i begrænset omfang, forklarer hun.  ”Dog har vi set en øgning i antallet af skovflåter i de områder, hvor de allerede er til stede. Det er ikke entydigt, om den øgede udbredelse eller det øgede antal skyldes klima alene, eller om det også har noget med værtsdyr at gøre.”  

Ifølge Lene Jung Kjær, har vi har set en spredning af skovflåter til nord-vestkysten af Danmark, hvor de før var flåtfri – og dette skyldes nok mere en kæmpe stigning i rådyrbestanden i Danmark siden 1980’erne. ”Vi har med modeller kunnet forudsige udbredelsen af skovflåter i Skandinavien baseret på klimavariable med et rigtigt godt resultat.

Flåtkort - Modeller kan forudsige udbredelsen af skovflåter i Skandinavien
Flåtkort

Når vi bruger samme slags modeller til at forudsige antallet af flåter, får vi knapt så gode resultater – hvilket underbygger teorien om, at klima alene ikke driver flåt-bestanden, men at andre faktorer (såsom værtsdyr) også spiller ind. Derfor kan det være svært at forudsige, hvad der vil komme til at ske – især i Danmark hvor skovflåten allerede er udbredt over det meste af landet.” Dog skal vi holde øje med eksotiske flåter, der ikke tidligere har været i Skandinavien, supplerer hun.

Lene Jung Kjær forklarer, at man længe har kendt til eksotiske flåtarter i Skandinavien. De bliver sporadisk indført af trækkende fugle eller gennem transport af dyr. Dog har man indtil for nyligt troet, at det skandinaviske klima var for hårdt til, at disse flåtarter kunne overleve længe nok til at etablere sig i regionen. Nu ser det dog ud til at mildere vintre og varmere somre kan øge risikoen for disse eksotiske flåter og evt. de sygdomme, de bærer på.

Nogle af de eksotiske flåter, vi skal være opmærksomme på, er engflåter Dermacenter reticulatus, der normalt findes i Centraleuropa, nævner hun. For nyligt har vi set en spredning af disse flåter til Nordtyskland – og nu også Skandinavien.

Denne flåt bærer på flere forskellige parasitter, men især parasitten, der hedder Babesia canis er farlig for hunde og kan gøre dem meget syge med en høj dødelighed. ”Vi har fundet engflåten på en migrerende guldsjakal, der blev skudt i Nordjylland i 2017, og der har siden været flere tilfælde af hunde på Lolland/Falster, der er blevet meget syge af Babesia canis.”

Lene Jung Kjær fortæller, at de har været på Lolland/Falster og har ledt intensivt efter engflåten ude i naturen – dog uden at de har fundet den fritlevende. Antallet af syge hunde peger dog på, at engflåten må være til stede på disse øer, pointerer hun.

Eksotiske flåter rykker nord

Der er andre eksotiske flåter, vi skal være på vagt overfor, advarer Lene Jung Kjær, og tilføjer at det dog mest er med hensyn til de sygdomme, de kan overføre til mennesker. Disse er indtil nu kun blevet fundet sporadisk i Danmark, så det tyder ikke på, at de på nuværende tidspunkt har etableret sig her, lader hun forstå og nævner et par flåter som vi skal have i kikkerten:

Hyalomma marginatum, som ikke har noget dansk navn, er en art som normalt findes i det nordlige Afrika, dele af Asien og Sydeuropa, men er blevet fundet sporadisk i Nordeuropa, herunder Danmark og Sverige.  Hyalomma-flåter bærer blandt andet på et virus – Crimean Congo Hemorrhagic Fever virus – der er farligt for mennesker og har ret høj dødelighed.

Taiga-flåten er en anden flåt som normalt kommer fra Østeuropa og det nordlige Asien, men inden for de sidste 15 år har den øget sin udbredelse. Den er nu fundet i Finland og det nordlige Sverige. Denne flåt kan bære på en variant af det virus, der forårsager flåt-båren hjernehindebetændelse – en variant, der er mere alvorlig end den normale europæiske udgave.

Med et varmere klima kan vi ikke udelukke at disse mere eksotiske flåter etablerer sig i Skandinavien og herunder Danmark. Derfor er det vigtigt at beskytte sig, så godt man kan og være opmærksom, når man færdes ude i naturen.

Samme tendens i USA

I USA er tendensen fuldstændig den samme. Flåterne rykker nordpå ligesom i Skandinavien. Det sker, ligesom her, også i takt med at rådyrene dels er blevet større i population og dels søger mod koldere egne på grund af lunere vejr.

Ifølge forsker Brian Herrin fra Kansas State College of Veterinary medicine, er det vi ser i øjeblikket, en betydelig udvidelse af flåternes territorier. Han tilføjer at vi kommer til se flere flåter flere steder fordelt mere ud på hele året over alt.

”Hvad vi ser lige nu er, at stigningen i temperaturer gør det muligt for flåter at være langt flere steder.”

Eksempelvis er flåterne nu at finde i Canada eller tæt på, forklarer han. Dette skyldes til dels varmere forårs- og sommertemperaturer, men sandsynligvis også at bestanden af hjorte, som er flåternes vært. Den sortbenede flåt, der overfører Borrelia til mennesker, har allerede migreret til Canada.

Det sydlige Canada har nu set en kraftig stigning i antallet af Borrelia hos mennesker og hunde i løbet af de sidste 10 år alene på grund af dette. Det samme med lopper, påpeger Herrin.

Samlet set er lopper og flåter et stort problem for hunde. Loppeallergi er sandsynligvis en af de største årsager til kløe hos hunde, og flåtbårne sygdomme kan være livsfarlige.

Hvis man ”hiker” med sin hund, skal den helst være på et effektivt flåt/loppe-produkt, men man bør selv tjekke efter også. Intet middel er nemlig 100% effektivt – og slet ikke i områder med mange flåter, påpeger Herrin.

Take home message – nyd naturen

Det bliver svært at lave om på det faktum, at klimaændringer er reelle, men ved at være opmærksom på, hvad der sker, og være proaktiv og tilpasse sig de klimamæssige ændringer, der finder sted i vores samfund, hjælper vi os selv – og vores hunde.

Begge forskere, både amerikanske Brian Herrin og danske Lene Jung Kjær anbefaler at man altid giver sin hund beskyttende midler mod flåter. Der findes et utal af virksomme midler på markedet, så det vil ikke være svært at beskytte sin hund.

Et andet vigtigt budskab fra forskerne er, at det bestemt ikke skal afholde én fra at nyde naturen. 

”Jeg færdes tit ude, hvor der er flåter, da jeg jo rent faktisk leder efter dem i min forskning. Jeg er dog meget opmærksom og tjekker altid, når jeg kommer tilbage fra felten og har indtil nu ikke haft en fastsiddende flåt på min krop. Så folk skal ikke gå i panik og undgå de skønne danske skove og enge,” siger Lene Jung Kjær.

Brian Herrin mener, at vi skal vænne os til hyppigere behandlinger: ”Mange kæledyrsejere giver kun loppe- eller flåtforebyggelse i sommermånederne Det bliver med stor sandsynlighed en ting vi skal vænne os til hele året rundt fremover. Hver måned. Hele året rundt. Måske kommer vi til i stigende grad at se heldragter til hunde som beskytter mod flåter og lopper i fremtiden,” siger han.

Tips

Vær ekstra opmærksom på at beskytte din hund (såvel som dig selv) mod flåtbid. Hold din hund væk fra langt græs og tilgroede områder, og lad ikke din græsplæne vokse for langt. Når du er på vandretur, skal du holde din hund på stien og undersøg din hund grundigt og så ofte som muligt.


Faktaboks:
Kort-snudede ”Brachycephale” hunderacer, herunder mops, franske bulldogs og boksere, lider mest i varmen, da deres korte snuder betyder, at det er svært for dem at regulere og fjerne overskydende varme. Når temperaturen stiger, skal du sørge for, at dine kæledyr kan forblive kølige.

Måske vil du også synes om…

Fascineret af ulvehund

Fascineret af ulvehund

Historien om ulvehunden Yela er en usædvanlig fortælling om dyb fascination for en type hund som mange...