Hvis Winnie vil, så sker det!

– et portræt af en af verdens bedste blinde førerhundetrænere 

Winnie er en af de ganske få hundetrænere i verden som både er blind – og muligvis også en af de bedste af slagsen. Hun besluttede sig for ganske tidligt i livet, at hun kunne præcis det hun, satte sig for, fortæller hun til Dig og Hund. 

Et synshandicap er ikke en hindring for Winnie, men snarere en udfordring. Hun har i dag, udover familie og tre børn, egenhændigt uddannet ca. 22 førerhunde, som skal igennem et meget krævende program for at bestå deres prøve. Der var naturligvis hjælp fra en seende på nye steder, men ellers har hun klaret den krævende opgave selv. 

Winnie og Data.

-Jeg er nok bare sådan af natur, at hvis folk siger; ”det der, det kan du ikke”, ja så bliver jeg tricket og viser dem, at det kan jeg godt, griner hun højt. 

Født svagtseende, men blind i dag

Winnie blev medfødt svagtseende, men er i dag helt blind. Hun fortæller, at hun er opvokset i et hjem med masser af dyr. Hunde og heste har altid haft en særlig plads hos Winnie.  Derfor var der intet spor underligt i at Winnie gerne ville uddanne sig som dyrepasser med speciale i heste. 

-Jeg var virkelig så glad for dyrepasseruddannelsen, men desværre blev mit syn bare dårligere og dårligere. Til sidst mente de ikke, at det var forsvarligt for mig at være omkring hestene længere. Det kunne jeg ikke rigtig forstå dengang.  

Det var også deromkring dette tidspunkt, at kommunen tilkendte Winnie pension, som 23-årig, til hendes store irritation, for hun syntes egentlig, at det var ”latterligt”, at hun nu bare skulle ingenting, fortæller et med et grin. I dag ved hun godt, at det nok var det helt rigtige. Det var ikke sikkert for hende at arbejde med heste længere, pointerer hun alvorligt, 

Da Winnie var 24 år, fik hun sin første førerhund, og siden den dag, har hunde fyldt hele Winnies liv – og er Winnies store passion – især de ni store hvide schæfere som alle bor i Winnies hus sammen med hende.  

-Jeg fik min første hvide schæfer i 2007 og har så siden 2009 selv opdrættet hvide schæfere. 

Livet med hunde

Winnie’s store flok schæfere bruger hun til henholdsvis opdræt og uddannelse. Et par stykker er også pensionerede hunde, som Winnie bedyrer, aldrig nogensinde skal væk, for de er en del af familien. 

– De bor selvfølgelig alle inde i huset med mig, og enes rigtig godt indbyrdes. 

Der er selvfølgelig separate afdelinger for avlshanner og løbske tæver, hvilket er en nødvendighed – også når hun ikke kan se. Men det er en utrolig harmonisk flok jeg har, siger Winnie med stolthed i stemmen. 

Winnie fortæller, at nogle hvalpe af hendes hvide schæferopdræt siden bliver uddannet som førerhunde. Det er dog ikke alle og enhver, der egner sig. Det er et nåleøje at blive fundet egnet, og det kræver også sin hund at bestå eksamen. På trods af at hvide schæfere generelt set er eksemplariske og meget talentfulde som førerhunde, kan der godt være nogle af dem som har en tendens til at være lidt reserverede. Langt de fleste er dog virkelig gode familiehunde, der kan finde ud af at arbejde og bare være hund derhjemme, pointerer hun. 

-Det eneste jeg egentlig har brug for hjælp til i hverdagen, er at få samlet efterladenskaber op udenfor. Det får jeg hjælp til, og jeg får hjælp til rengøring. 

Karriere startede som fodervært

Hvordan Winnie kom i gang med førerhundetræningen var en direkte følge af den erfaring som hun fik, da hun meldte sig som frivillig fodervært for en labradorblanding, fortæller hun. Hun kontaktede John, som er konsulent i Brugernes FørerhundeOrdning i Roskilde (som er omtalt i det ovenstående. red.) Hun fik dernæst ansvaret for hunden i de første seks måneder af dens liv samt al den videre træning til førerhund. 

-Det gik strygende. Labradorblandingen blev godkendt som førerhund og resten er historie, for siden dengang, har jeg selv uddannet 22 førerhunde som alle er kommet igennem det snævre nåleøje. 

Men det er ikke kun træningen af førerhunde som Winnie har en passion for. Winnie er utrolig glad for sit job som hundetræner, da hun netop kommer ud til brugeren, som skal lære at finde ud af at bruge hunden som fører. Under udplaceringen får Winnie hjælp fra en seende.  

-Det tager typisk altid et stykke tid, før de får knækket koden, men når de gør, er det bare fantastisk at opleve, hvor taknemmelige, de bliver. Jeg elsker den frihed, det giver at hjælpe andre mennesker. 

Kravene er tårnhøje

Lige nu har Winnie den bedste og sødeste labradorblanding i træning, men som ikke kan finde ud af at være førerhund, påpeger hun – igen med et stort smil. 

– Hun er simpelthen bare for nysgerrig. Det er ikke mange servicehunde, jeg har været med til at lave, men denne her lyser af, at skulle være servicehund.  Det står skrevet i panden på den. Der er nogle, der bliver meget heldige derude, smiler hun. 

Kravene til at blive førerhund er i sagens natur tårnhøje, men hundens sind skal bare være sådan at den er modig, men uden at være alt for nysgerrig. De skal ikke ville gå ned i bunden af en grusgrav med deres bruger, pointerer Winnie og griner højt. 

Den bedste førerhundetype kan finde ud af at skille job og sjov ad, siger Winnie og fortæller, at hun selvfølgelig ikke kunne lade være med at sige ja, tak til en invitation om at deltage i K9 Biathlon forhindringsløb sidste år. Ja, du læste rigtigt. Det er forhindringsløb, som selv kan være en kæmpe udfordring som almindeligt seende. 

-Lotte Höhrmann, (stifter af k9 Biathlon i DK og arrangør af Crazy Dog Days, red.) ringede mig op med stor iver i stemmen en helt almindelig hverdagsaften, om det ikke var noget for mig at prøve.  Lotte syntes selv, det var genialt, husker Winnie tilbage på episoden, grinende.  

-Og jeg tænkte, ja, hvorfor ikke? Det kunne da være rigtig sjovt at prøve. 

Winnie løber her forhindringsløb – dog med en hjælper. Foto af Tails by Ragno.

Selvfølgelig kan jeg ikke løbe et forhindringsløb uden en hjælper, det er alt for farligt for både hund og jeg, så vi fik arrangeret en hjælper, som kunne guidede mig over alle forhindringerne, fortæller Winnie.  Det fungerede bare og var vildt sjovt at prøve. 

Data vidste, at det bare var sjov og ballade

-Det var vildt sjovt, for Data, min 7-årige førerhund, vidste udmærket, at det hele var sjov og lagkage, og han tog det hele i stiv pote. Han kan snildt skelne mellem sin førerbøjle, som han får på, når han skal arbejde rigtigt og så sin løbesele, der betyder leg. Når jeg fifler med løbeselen ved han automatisk, at det betyder sjov, mens førerbøjlen betyder arbejde. Det ved han bare. Det er ret imponerende. 

Det er lige præcis det en god førerhund skal kunne. Adskille job og fritid. Være modig uden at tage chancer på job og samtidig være rigtig hund i fritiden, slutter Winnie. 

Måske vil du også synes om…

Fascineret af ulvehund

Fascineret af ulvehund

Historien om ulvehunden Yela er en usædvanlig fortælling om dyb fascination for en type hund som mange...

Er hunden sur på os?

Er hunden sur på os?

Vi hundeejere begår ofte den fejl at antage, at vores hunde tænker, som vi gør - eller at vores hunde bare...