Genetik forklarer meget hundeadfærd

Amerikanske forskere har undersøgt arvemateriale fra over 4000 hunde og 200 forskellige hunderacer og inkluderet en spørgeundersøgelse blandt 46.000 hundeejere om deres hundes adfærd. 

Baseret på studiets resultater inddelte forskerne hundene i 10 genetiske linjer på tværs af de mange racer. Blandt disse genetiske linjer beskrev forskerne for eksempel pointer-, terrier-, sporhunde- og hyrdehunde-linjen. De 10 linjer blev dernæst sammenholdt med oplysninger om hundenes adfærd fra spørgeskemaundersøgelsen. Dette gjorde forskerne i stand til at kæde linjerne sammen med bestemte adfærdsmønstre via avancerede genetiske analyser. På den måde kunne linke de forskellige adfærdsmønstre kunne linkes til specifikke gener. 

Deres fund var blandt andet: 

Sporhunde har gener, der fører til en mere udviklet pandelap i hjernen, hvilket kan forklare denne linjes højt udviklede lugtesans. 

Ikke overraskende havde hyrdehundene mange gener, der havde med bevægelse og koordination at gøre, men i denne genetiske linje fandt forskerne også gener, der er blevet associeret med mere stress- og angstbetonet adfærd. 

Hos flere af de genetiske linjer fandt forskerne desuden et overlap med gener, der spiller en rolle for forekomsten af autisme-spektrum tilstande hos mennesker, og de fandt gener, der hos mennesker er kædet sammen med generel risiko-tolerance. Tilsammen tyder dette på at disse gener også kan spille en rolle i hundenes adfærd og karaktertræk.

Forskerne forklarer, at de nu har et solidt grundlag for mange flere undersøgelser af den genetiske baggrund for hundes adfærdsmønstre.

Undersøgelsen er gennemført af Emily V. Dutrow, James A. Serpell og Elaine A. Ostrander fra USAs National Institutes of Health og er publiceret i tidsskriftet Cell i December, 2022.

Måske vil du også synes om…

Væggelus allevegne!

Væggelus allevegne!

Betina Hansen har travlt og hun er allerede ret overbevist om at hun...

Vil din hund snakke?

Vil din hund snakke?

Du går en dejlig tur med din hund. Vejret er godt, og du nyder den friske luft. Nu kommer der en anden...

Kære Brevkasse 

Kære Brevkasse 

Hej Dyrlæge, min hund kurrer hen af gulvet, og jeg ved udmærket, at det er hendes analkirtler, der skal...