Den fascinerende hundesnude

Hvad har hundenæser, som mennesker ikke har? Hunde kan lugte op til 100.000 gange bedre end mennesker. De har op til 300 millioner olfaktoriske receptorer i deres næser, sammenlignet med omkring seks millioner hos os. Og den del af en hunds hjerne, der er dedikeret til at analysere lugte, er omkring 40 gange større end vores. Hunde har også noget, der hedder neofili, som betyder, at de er tiltrukket af nye og interessante lugte.

Hundes lugtesans er utvivlsomt mere følsomme end selv de mest avancerede instrumenter udviklet af os mennesker. Næsen er kraftig nok til at detektere fx en halv teske sukker i vandet i en svømmehal. Med træning kan hunde, som de fleste ved, opsnuse bomber, narko, forfølge mistænkte og finde lig. De bliver også mere og mere anvendt til at opdage sygdom herunder kræft, diabetes, tuberkulose og nu også malaria hos mennesker– ud fra lugt alene. 

Hundens næse er helt anderledes

Hundes næser fungerer også helt anderledes end vores egen. Hunde har evnen til at trække vejret ind og ud på samme tid. Når vi inhalerer, lugter og trækker vi vejret gennem de samme luftveje i vores næse. Når hunde inhalerer, hjælper en vævsfold lige inde i deres næsebor med at adskille disse to funktioner.

Når vi udånder gennem vores næse, sender vi den brugte luft ud, ligesom den kom ind, og enhver udefrakommende lugt bliver tvunget ud. Når hunde udånder, kommer udåndingsluften ud gennem de smalle ”slidser på hver side af næsen. Den måde, hvorpå den udåndede luft hvirvles ud, hjælper faktisk med at føre nye lugte ind i hundens næse. Endnu vigtigere er det, at det giver hunde mulighed for at snuse mere eller mindre kontinuerligt.

Vrikke med næsebor

En anden fascinerende ting er, at mens vi mennesker ikke kan vrikke med næseborene uafhængigt, så er hunde i stand til dette fænomen. Hunde kan også lugte separat med hvert næsebor og afgøre, hvilket næsebor en given lugt ”ankom” i. Dette hjælper dem med at lokalisere kilden til lugten – vi har nok alle set hunde reagere på en interessant duft ved at væve frem og tilbage over det usynlige duftspor. Det kan der gå langt tid med. Hundens hjerne bruger således de forskellige lugtprofiler fra hvert næsebor til at bestemme præcis, hvor lugten befinder sig. Så næste gang din hund har fundet en rigtig spændende duft, så husk på at hjernen kører på højtryk for at få duftinformationer som den kan fortolke. Det er ret fascinerende. 

Hunde kan også opfange små bitte ændringer i fx. i koncentrationen af lugtmolekyler, der opstår over tid. Dette gør det muligt for sporhunde hurtigt at bestemme, hvilken retning en person eller et dyr er gået i ved bare at snuse til jorden. 

Vidste du at hunde også har det der kaldes det vomeronasale organ, eller med andre ord Jacobsons organ. I selve næsehulen på hunden, tæt på ganen, sidder dette organ placeret. Organet er koblet til en helt anden del af hundens hjerne end resten af næsen. Det giver hunden mulighed for at dufte specifikke sammensætninger af dufte. Hunde bruger blandt andet dette organ til at opfange feromoner og potentielle parringspartnere. 

Evolutionært hjælper en hunds lugtesans dem med at finde en mage, afkom og mad og undgå rovdyr. 

Måske vil du også synes om…

Fascineret af ulvehund

Fascineret af ulvehund

Historien om ulvehunden Yela er en usædvanlig fortælling om dyb fascination for en type hund som mange...