De fleste hunderacer er meget indavlede

Indavl af hunde

Hunderacer er ofte kendetegnet ved hjælp af helt særlige træk, fx de korte ben hos gravhunden, rynkerne hos mops eller pletterne hos dalmatineren. Ifølge et spritnyt studie udført på University of California er det størstedelen af alle hunderacer, der er meget indavlede, hvilket medfører mere sygdom og udgifter til medicin og dyrlægebesøg. 

Genetisk analyse af 227 racer

Forskerne fandt frem til på baggrund af genetisk analyse af 227 racer, at den gennemsnitlige indavlskvotient var tæt på 25%. Det er et tal som fx er langt højere end, hvad vi anser for sundt for mennesker. Ligger niveauet over 3-6 % for mennesker, er det ofte associeret med forhøjet risiko for diverse lidelser. 

Så hvad gør en hunderace mere indavlet end andre? Danika Bannasch, en af hovedforskerne fra studiet forklarer, at det ofte er en kombination af en begrænset genpopulation fra start efterfulgt af stærk selektering for særlige egenskaber i en race – baseret på udseende snarere end brug.

-Det er ret entydigt, hvordan indavl har direkte betydning for dyresundhed. Flere studier har tidligere peget på, at små hunde lever længere end store hunde. Men ingen har rapporteret om lidelser eller tilstedeværelse af sygdom her. Denne undersøgelse viser, at små hunde, som ikke er indavlede, er meget sundere end større hunde med høj grad af indavl. 

Studiet afslører også en ikke overraskende signifikant forskel i dødelighed mellem kortsnudede racer og ikke-kortsnudede racer. Data fra de kortsnudede racer indgik ikke i den endelige undersøgelse af sammenhængen mellem indavl og hundens sundhed, da forskerne ikke ønskede at resultaterne skulle påvirkes af disse. 

Bannasch fortæller, at hun særligt begyndte at interessere sig for dansk-svensk gårdhund som race for nogle år siden. Det viser sig at dansk-svensk gårdhund har en meget lav grad af indavl, da de fra start er blevet avlet ud fra funktion snarere end udseende. Ifølge data fra forsikringsselskaber, er dansk-svensk gårdhund også en af de mest sunde hunderacer. 

Bevarelse af genetisk mangfoldighed

Bannasch er ikke sikker på, at der er en simpel vej ud af problemet med indavlede racer. Mange hundeejere har nok også for længst erkendt, at det er misvisende at skabe et match baseret udelukkende på stamtavler, da de aldrig går langt nok tilbage. Det kan derfor være vanskeligt at sikre sig at to avlsindivider ikke er beslægtede.

Ifølge forskerne, er den måde man kan bevare en races genetiske mangfoldighed og dermed sundhed at styre avlspopulationer stramt for at undgå yderligere tab af eksisterende genetisk diversitet. Det kan også være i form af uddannelse af opdrættere og ved konstant at overvåge indavlsniveauet ved hjælp af genteknologi. 

”Udkrydsning”, hvor man søger at parre individer, der overhovedet ikke er beslægtede, er allerede sket for diverse racer, for at øge genpuljen. Men man skal dog være opmærksom på, om det overhovedet samlet set øger gendiversiteten og begrænser indavl, pointerer Bannasch.  Især i de få racer med lavt indavlsniveau bør der gøres alt for at bevare den genetiske diversitet, der allerede er i forvejen, påpeger hun. 

Kilde: www.sciencedaily.com

Måske vil du også synes om…

Fascineret af ulvehund

Fascineret af ulvehund

Historien om ulvehunden Yela er en usædvanlig fortælling om dyb fascination for en type hund som mange...